Dotcomwebdesign.com
Dexter - avlsdyr og kød

Typebeskrivelse

Dexteren kommer oprindeligt fra Irland og dens oprindelse fortoner sig tilbage til de gamle keltere.

Også under danske udgravninger fra vikingetiden er der fundet rester efter en lignende ko.

Dexteren er verdens mindste kvægrace. Den er p.g.a. sin ringe størrelse en perfekt naturplejer, bl.a. fordi den ikke så nemt træder våde arealer op. Den er særdeles nøjsom og spiser bl.a. bjørneklo og siv.

Dexteren er et robust, sundt og roligt dyr.  Dexteren giver magert og velsmagende kød.

Typebeskrivelse

Farve: Ensfarvet sort, ensfarvet rød eller ensfarvet gul/dun. Hvide hår i haleduske samt hvide aftegn fra og med yver (pung hos tyre) til navle er tilladt. Øvrige aftegn bemærkes med afvigekode ved kåring og diskvalificerer et dyr til udstilling .

Hoved: Relativt stort i forhold til krop, kort og bredt. Bred mule med klart definerede næsebor, klare lidt fremtrædende venlige øjne. Horn hos tyre korte ikke for kraftige. Hos køer velansatte opad og nedadkrummede. Hornede dyr, afhornede dyr og hornløse accepteres på lige fod

Hals og bov: Kort, relativ dyb hals. Boven må ikke være snæver, skulderbladet moderat skråtstillet, således at boven set fra siden fremtræder markeret uden at være fremskudt.

Bryst og side: god dybde i både bryst og midtstykke, velrundet ribbensbygning med jævn overgang mellem bov og side. Der tilstræbes vandret underlinie.

Kam og lænd: God afstand mellem skulderblade, bred, muskuløs kam, meget bred lænd med god muskelfylde.

Kryds: velformet, langt, bredt kryds, svagt hældende med let markeret halerod.

Lår: Dybe, brede lår med god fylde i inderlåret især hos tyre. God muskelfylde over lysken. Bagsiden af lårene skal følge en lodret linie fra sædebenene.

Yver og patter: Velbåret, gerne lidt fremskudt yver med stærkt yverbånd. Patterne 5 til 8 cm lange, ikke for tynde. Yverbund skal være over hasehøjde.

Lemmer: Korte og fine, både for- og baglemmer parallelt stillede. Hase- og kodevinkler lige store, begge ca. 150 gr.

Hud: Passende tyk hud uden at være grov. Fastliggende med bløde hår.

Gang: Der ønskes en let, fri og elegant gang..

Der er ikke aftalt højde for Dexter med kortbensgenet, da det er uetisk at avle på dyr med genetiske afvigelser.

Vægt udvokset: Tyre: 400-600 kg Køer: 275-375 kg

Ved kåring: cm krydshøjde. (5=ideal)

Kåring

----Køer ---- Tyre

1 <89--------- <99

2 89-92------ 99-102

3 93-96 -----103-106

4 97-100-----107-110

5 101-104--111-114

6 105-108-----115-118

7 109-112-----119-122

8 113-116-----123-126

9 >116------->126

Præmiering af dyr på dyrskuer.

Tyre

Fra 102 til 115 cm Kan max. opnå 24 point og evt. ærespræmie.

Fra 98 til 101 cm samt fra 116 til 117 cm Kan max. opnå 23 point og evt. ærespræmie.

Udenfor ovennævnte mål: Kan max. opnå 22 point

Køer

Fra 100 til 108 cm Kan max. opnå 24 point og evt. ærespræmie

Fra 97 til 99 cm samt fra 109 til 110 cm Kan max. opnå 23 point og evt. ærespræmie.

Udenfor ovennævnte mål: Kan max. opnå 22 point